HF SPORT

HF SPORT & TENNISAKADEMIET

Spil elitetennis og tag din ungdomsuddannelse på to år

 

Spiller du elitetennis og ønsker du at bruge masser af tid på tennis, samtidig med at du tager en ungdomsuddannelse? Hvis du er omkring 15 år og har afsluttet 9.klasse så er HF Sport på Kruses Gymnasium & HF måske noget for dig.

 

2-årigt HF

På Kruses Gymnasium & HF har du mulighed for at vælge en HF-uddannelse, der er særligt tilrettelagt elever, som dyrker sport på eliteniveau.

HF Sport er for dig, som dyrker sport på et højt niveau, samtidig med at du tager en uddannelse. Uanset om du spiller tennis eller dyrker en anden sportsgren, er der på HF Sport plads til morgentræning, fleksibilitet i forhold til sportsbetinget fravær og adgang til vejledning og hjælp fra den tilknyttede koordinator.


På HF Sport skal du vælge mellem de to fagpakker, vi udbyder på HF:


HF Idræt og sundhed

Idræt B og Psykologi C


HF Idræt og Sundhed er for dig, som ser en mulig fremtid i et job, hvor du arbejder med idræt, krop og sundhed – som fx fysioterapeut, træner eller i sundhedsvæsnet – eller dig, som gerne vil udfordre dig selv på både det mentale og fysiske plan.

Ud over de generelle kompetencer ved en HF-uddannelse bliver du gennem fagene idræt og psykologi klædt på til at håndtere og forstå udfoldelsesmuligheder og udfordringer – både fysiske og psykiske.


HF Marketing

Erhvervsøkonomi C og samfundsfag B


HF Marketing er for dig, som ser en mulig fremtid inden for fx salg og marketing eller måske som finansøkonom i en bank. Ud over de generelle kompetencer ved en HF-uddannelse bliver du gennem fagene erhvervsøkonomi C og samfundsfag B klædt på til at kunne forstå virksomhedsdrift og branding og beskæftige dig med det i et dansk og internationalt perspektiv.


På HF Sport får du blandt meget andet:

  • En adgangsgivende HF
  • Undervisning på højt niveau
  • Praktik og projektorienteret undervisning
  • Mulighed for morgentræning flere gange om ugen
  • Fleksibilitet i skoledagen, så du både kan dyrke din sport på højt niveau og få en uddannelse og være en del af skolelivet på Kruse
  • Ideel forberedelse til drømmestudiet på kun 2 år

 

HF Sport går ikke på kompromis med kvaliteten af uddannelsen. Så i lighed med de øvrige elever på Kruses Gymnasium – STX & HF vil du modtage en uddannelse på meget højt niveau.

 

Tennis og HF Sport

Sammen med den tilknyttede hf-koordinator tilrettelægger I, hvordan din træning tilpasses din uddannelse. Din hf-koordinator hjælper dig med at få din træning tilrettelagt så det går mindst muligt ud over din uddannelse, og er du væk på træningslejr eller til turnering, så hjælper vi dig med en plan for, hvordan du indhenter det forsømte.

Der vil som udgangspunkt være skemafri tirsdag og torsdag formiddag, hvor du kan placere din træning enten i din klub eller sammen med Tennisakademiet, der samarbejder med HF Sport. Hvis du ønsker det, kan du således supplere din klubtræning med professionel træning på Tennisakademiet.

 

Træn med Tennisakademiet

Tennisakademiet tilbyder elitetennisspillere på HF Sport træning to gange om ugen. Træningen er intensiv og foregår med højst 3-4 spillere på banen i 90 minutter. Træningen foregår tirsdag og torsdag kl. 8-9.30 og i alle skoleuger. 

Som elitespiller i tennis på HF Sport får du medlemskab af Tennisakademiet, der giver dig mulighed for at deltage i Tennisakademiets øvrige faciliteter. Som medlem af Tennisakademiet får du sponsortøj fra vores hovedsponsorer.  


Træningen er ikke en del af den samlede HF-pakke og der betales særskilt for træning med Tennisakademiet.


Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist til HF Sport 1. marts 2020. Du søger om optagelse på optagelse.dk.

Det er vigtigt at vide, at

  • Kruses Gymnasium optager alle interesserede elever, så længe der er plads – uanset din faglige baggrund og bopælskommune
  • Størstedelen af eleverne på Kruses Gymnasium kommer fra andre grundskoler end Marie Kruses Skole – både i og uden for Furesø Kommune
  • Hvis du er interesseret i at gå på Kruses Gymnasium/HF, er det vigtigt, at du vælger os som 1. prioritet for at være sikker på en plads
  • Hvis du vælger os som 2. prioritet og ikke får din 1. prioritet opfyldt, kan du kontakte os på tlf. 44 34 62 00 for at høre, om der er ledige pladser
  • Kruses Gymnasium er privat – for skoleåret 2020/2021 er prisen 1.635 kr. pr. måned uanset om du går i STX eller HF

 

Hvis du har spørgsmål vedr. Tennisakademiet og træningen er du velkommen til at kontakte direktør Peter Frederiksen på telefon 40714144 eller mail kontakt@tennisakademiet.dk. 


Læs mere om HF Sport

Tennisakademiet

Administration: Hovedgaden 9, 3460 Birkerød


Kontakt@tennisakademiet.dk


Tel. +45 4071 4144