Hvem er jeg

HVEM ER JEG?

Dette er en øvelse som vi bruger tid på i forbindelse med optagelsen på Tennisakademiet for det er jo dig vores træning skal tage udgangspunkt i.


Tennis er en hård sport, særligt fordi man er alene på banen. Der er ikke en holdkammerat, der kan tage over. Vi står der helt alene og skal kunne klare det hele selv. Derfor er det nødvendigt at kende sine egne styrker og svagheder, ja, i det hele taget kende sig selv og være god til at skabe trygge rammer for sig selv.


Derfor er det godt at tænke lidt over, hvad der kendetegner en som tennisspiller og som menneske – det kan være svære spørgsmål, hvis du er 10-12 år, men prøv alligevel. Det er svært fordi du ikke har prøvet det før, for hvem stiller lige en sådan et spørgsmål: Hvem er jeg?


Ikke så meget snak. Vi går lige til sagen.

For alle er det store spørgsmål som du sikkert ikke lige kan svare på prompte. Det kræver nemlig, at du har brugt noget tid på at gøre op med dig selv, hvad du står for? Hvad ønsker du at stå for? Hvilke værdier skal kendetegne dig?

 

For langt de fleste er det super svært at sætte ord på – men det hjælper med denne øvelse:

 

Forestil dig du har vundet en turnering i tennis og der bliver holdt en fest for dig i din tennisklub, hvor der holdes taler for dig.

1) Skriv en tale fra din træner

2) Skriv en tale fra en holdkammerat

 

Hvad ønsker du de skal sige om dig? Hvordan beskriver de dig? Hvad kendetegner dig?

 

Læs de to taler igennem og sæt ord på de værdier du ønsker der skal kendetegne dig.

 

 

(Hint: der kan f.eks. være tale om værdier som målrettet, dedikeret, ansvarlig, accepterende, engageret, flittig, generøs, kontrolleret, kvalitet, nærværende, respektfuld, seriøs, selvstændig, nysgerrig, modig, taknemmelig, udfordrende, viljestærk...)

 

Der er et utal af muligheder. Find dem, der passer på dig.